1. Find ud fra tabellen s. 13 de perioder, hvor Englands eksport lå lavere end i det bedste tidligere år. Beregn væksten i % for perioderne 1854-1873, 1874-1893 og 1894-1901 for både eksport og import.

År 1872: 370 mio. pund         År 1877: 300 mio. pund

År 1882: 370 mio. pund         År 1885: 350 mio. pund

År 1890: 420 mio. pund         År 1894: 370 mio. pund

%-vis vækst:

1854-73: (20 år)

Import: vokser med 147 % (fra 150 til 370). Eksport: vokser med 158 % (fra 120 til 310).

1874-1893: (20 år)

Import: vokser med 11 % (fra 370 til 410). Eksport: vokser med 16 % (fra 310 til 360).

1894-1901: (7 år)

Import: vokser med 27 % (fra 410 til 520). Eksport: vokser med 25 % (fra 360 til 450).

2. Hvad siger beregningen om Englands evne til at konkurrere med andre lande og om evnen til at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse? (Man regner med, at der i et industrisamfund skal ca. 2,5-3% vækst til pr. år, for at der kan skabes nye arbejdspladser)

Ser man på perioden fra 1874 til 1893 vokser eksporten kun med 16 % over ca. 20 år, hvilket ikke er godt nok i forhold til de 2,5-3 % pr. år som skal til for at der skabes arbejdspladser i industrisamfund. Dog kan man se, at grafen er meget hakket og derfor har der været perioder indimellem, hvor væksten har været fin. Dog har der også været perioder med ”fald” i væksten (negativ hældning på grafen). 

         Højkonjunktur og lavkonjunktur – ansættelser og fyringer. 

England og Imperiet - Afkolonisering

England og Imperiet - Arbejdsspørgsmål til lektion 8.

23. oktober 2013

10:06

7. Hvilke problemer stod Imperiet overfor efter 185o'erne?

Rusland ekspanderede, og imperiet var bange for at de ville indtage inden, og Englands kolonier

Et indisk oprør - imod at delhi(morgulen) blev udskiftet til engelsk, alt i alt prøvede de at reformere og informere.

Imperiet mister deres fordele på det militære punkt

8. Hvordan udviklede Imperiet sig i 18500-tallet?

Deres ekspansion og indtjening begynder at falme. De begynder at skulle overvinde andre, og tvinger i deres kolonilande, i stedet for at have den sindsstemning at de skal ud og hjælpe dem ud af uvished.

Mentaliteten ændre. Uovervindelighed til blot sikring af fremtiden

1890'erne mister imperiet troen på fremtiden

1900-1914 kunne de ikke standse deres undergang - mister fuldstændig troen på fremtiden og fremgang efter krigen i 1914.

9. Hvilke konsekvenser havde det, at kristendommens indflydelse blev svækket efter ca. 1860?

 Darwinismen begynder, som svækker kristendommens tag, om de katolsk troendes nosser.  Det betyder også at racisme mod de sorte startede, i og med at europæerne tolkede survival of the fittest som om at de hvide var "the fittest"

10. Hvilke konsekvenser havde konkurrencen fra andre stormagter for Englands Imperium?

Afkolonisering - Imperiet går i opløsning

England koncentrere sig o m Atlanterhavet og Nordsøen

Efter krigen 1914 bliver de nødt til at alliere sig med Rusland, Japan, Frankrig

Oprustning i militæret - Putter små børn i matrostøj, for at påvirke dem fra helt små 

Joseph Camberlain: Imperialismens betydning for Arbejderklasse

Arbejdsark til analyse af kildetekster lektion -      Joseph Camberlain: Imperialismens betydning for Arbejderklasse

Kildetekster:

·         Sir Charles Dilke: Et større England

·         Cecil Rhodes: Den hvide mands byrde

·         Joseph Camberlain: Imperialismens betydning for Arbejderklassem

Lektionens centrale arbejdsspørgsmål:

1.     Hvordan kommer den britiske selvforståelse frem i de tre kildetekster

2.     Hvordan argumenteres der i teksterne

3.     Hvordan kan man anvende kilderne til at sige noget om synet på imperialismen.

Følgende punkter skal I have undersøge/overveje når I undersøger en kilde/tekst:

1.     Ophavssituationen – hvem, hvad og hvor (tid og sted, men også hvilken form for kilde)

·        Valgtale: Joseph Chamberlain

2.     Hvem er modtagerne af kilden? Og hvad er formålet med teksten?

·        Befolkningen/vælgere

3.     Hvilke informationer giver kilden? (Opdel i hovedpunkter).

·        Vil have folkets ”tilladelse” til fortsættelse af kolonierne

·        Vil have flere arbejdspladser/ Produktion og fremgang/ flere kolonier

·        Fx mener han, at det er deres pligt at kolonisere, for hvis ikke de gør, gør andre

·        Arbejderne kommer til at ”lide” hvis de ikke vælger rigtigt

·        Flåden vil styrkes = magtfulde og overlegne

4.     Hvor troværdig er disse informationer? (statistik frem for lovtale)

·        Hans informationer er troværdige – Han vil have folkets tilladelse

·        Kolonier = arbejdspladser = vækst og produktion

5.     Har kilden tendens? (Hvad er hensigten/synsvinklen – er den objektiv/subjektiv?)

·        At blive valgt og at få folkets opbakning

6.     Fortolk og vurder kilden i forhold til emnet (Hvad kan den fortælle om lige præcis dit emne?)

·         De ser det som deres pligt at kolonisere og skabe vækst

·         De opfatter blot koloniernes befolkning som materialer, som de kan bruge til at skabe vækst

·         De føler sig bedre og mere overlegne 

4. Redegør for de psykologiske årsager til den europæiske dominans og imperialisme fra 1870-1914

Europa havde været igennem en tid hvor der havde været mange krige landene i mellem, og nogle lande havde mistet store landområder. For at kompensere for dette begyndte nogle lande at erobre kolonier. Landene ville have ”deres plads i solen”

Man søgte en forklaring på denne fase og det fandt man i Darwinismen, ordsproget ”survival of the fittest” blev nu brugt til at give nationerne ”liv” og dermed var det, det land der var bedst til at ”tilpasse sig” der ville erobre kolonier, var dem der ville lykkedes med at erobre de største landområder.

Gruppe 1

1837-1901: Viktoriansk periode, indirekte ekspansionistisk. (Lande er garanter for handelsselskaber.)

Før 1870: Imperium, den politik som Assyrerne, Romerne og Napoleon 1. brugte, men det var et neutralt begreb.

1870-1890: Nedsættende om Kejser Napoleon 3. af Frankrig og Tyrkiet. Despotisk herredømme. Verdens opdeling af vesten(Europa og USA). Skældsord.

1890-1899: Positiv. Folkelig og politisk popularitet.

1899+: Negativt og internationalt. 

Lenin: Stadium i kapitalistiske  staters udvikling.

I dag er det opdeling af verden af Europa og USA.

Spørgsmål 5: Beskriv faser i de europæiske staters erobring

Uformel imperialisme

Perioden op til 1882: Karakteriset ved mangel på imperilistisk begejstring. Ekspansionen var ikke statsplanlagt, men erobringer var en lokal beslutning af kolonierne, grundet pladsmangel eller andet.

En del protektorater oprettedes fra statens side for at skabe politisk kontrol over kolonierne. (forsvarspagt?)

Papiropdelingen

Europæiske regeringer gjorde krav på næsten hele Afrika, Sydøstasien og øerne i Stillehavet, enten som direkte besiddelser eller som krav  om at få indflydelse på området.

Bismarck politik: Man inddeler på verdenskort efter hvad man vil gøre krav på.

Maskingevær perioden - 1890-1914 Besiddelse af ønskeområder

Nødt til at være fysisk tilstede på sine områder for at holde dem. Er ikke nok at have det på papirlængere. Bla. grundet en større kamp om områderne da verden simpelthen er opdelt.

Maskingeværet blev symbol på denne fase, da de indfødte nu måtte tvinges ud af områderne.

gruppe 5

1.      Hvorfor vandt England krigen med Frankrig og hvilke historiske konsekvenser fik den engelske sejr? Inddrag her citat 7. hvor Frank McLynnn diskutere betydningen af den engelske sejr i 1759.

Større kolonisamfund

Ingen engelsk dominans, sprogligt samt kulturelt. USA.

2.      Hvilket indtryk har vi fået af den europæiske erobring af verden? Hvad er drivkræfterne i udviklingen?

Fremstilles som eventyrer, de rigtige motiver var nærmere religiøse, økonomiske og senere ”The American Dream”

3.      Hvordan kan det være at det er de europæiske lande der rejser ud og underligger sig verden. Kan man sige noget om den dynamik og drivkraften i en europæisk kontekst?

Kristendommen, profitmotiv, overbefolkning, udrensningsmotiv, faste etniske grænser i Europa 

England som globalmagt. Jes, Rasmus, Nicolai og Winther

1.      Hvilken økonomisk betydning fik de engelske, franske og hollandske kolonier i Vestindien? Inddrag Ludvig den 14 Privilegier til Fransk Vestindisk Kompagni. (Citat 6)

a.       Særdeles profitable – sukker, kaffe, bomuld og tobak.

b.      Statsstøtte – monopol. Merkantilisme: Større eksport end import og for kolonier; tvunget handel med moderlandet. Råvarer sendes til moderlandet og moderlandet sælger færdige varer.

2.      Hvilken betydning fik den europæiske overtagelse af Syd- og Mellemamerika for Indianerne? For afrikanerne? For europæerne? Inddrag her tabellen på s. 174

a.       Syd- og Mellemamerika: Indianerne døde, afrikanerne blev slaver og europæerne blev rige ud over deres drømme og fik syfilis. Her importeres flere slaver.

3.      På hvilken måde adskiller de engelske kolonier i Nordamerika sig fra europæiske kolonier i Asien og fra koloniseringen i Syd- og Mellemamerika?

a.       Det var bosættelsesland. Senere var der dyrkning af tobak og bomuld i det sydlige nordamerika. Nordamerika var ikke rigt ligesom asien, syd- og mellemamerika.  

4.      Hvorfor kom det til kolonikrig mellem englænderne og franskmændene i Nordamerika i 1755?

a.       Det var fordi Frankrig havde Louisiana territoriet og havde indkredset de engelske kolonier ud fra central Nordamerika.

5.      Hvorfor vandt England krigen med Frankrig og hvilke historiske konsekvenser fik den engelske sejr? Inddrag her citat 7. hvor Frank McLynnn diskutere betydningen af den engelske sejr i 1759.

a.       Englændernes kolonier kunne forsyne hæren, mens at franskmændene måtte få forsyninger hjemmefra. Englænderne havde også en større flåde.

b.      Mclynnn: Hvis england ikke havde vundet kolonikrigene, ville det ikke være engelsk der var det internationale sprog. Et engelsk imperium ville aldrig være opstået og Frankrig ville have domineret verden.  
 Hvilket indtryk har vi fået af den europæiske erobring af verden? Hvad er drivkræfterne i udviklingen?

a.       Plyndring, handel og slaveri. Et negativt indtryk. Man bliver drevet af handel, magt, penge men også bosættelse og nye chancer.

 Hvordan kan det være at det er de europæiske lande der rejser ud og underligger sig verden. Kan man sige noget om den dynamik og drivkraften i en europæisk kontekst?

a.       Faste grænser i europa. Så udvidelse og handel med omverdenen bliver attraktivt. En slags korstog mod andre, da korstogene i europa og nær-østen var slut.