Spørgsmål 9: Jonas, Simon

Spørgsmål 9

Spaniens rigdomme blev hentet i Amerika, hvor Størstedelen kom fra Bolivia og Mexico. De første 30 år var det hovedsageligt guld, derefter var der en sølvstrøm, som Fra 1500 til 1600 årligt indbragte mellem 200 og 300 tons sølv til Spanien, mere end hele Europas samlede produktion. Dette gjorde Spanien til en Stormagt og betød at andre europæiske lande missundede dem. De Spanske fragtskibe blev ofte angrebet af i sær statsautoriseret engelske og Franske sørøvere, som vil have en del af goderne. Tabellen (side 172) viser hvor mange dukater Spanien tjente på sølv og guld fra 1511-1660.

Spørgsmål 7 - Jacob og Samim

7. Hvordan udnyttede spanierne de øer i Vestindien, de fik herredømmet over? Inddrag citat 3.

”Jeg vil slutte med at gøre opmærksom på, at jeg som Deres Højheder vil kunne se, kan give Dem så meget guld, De måtte ønske, hvis blot Deres højheder vil yde mig en smule støtte. Om kort tid vil jeg kunne give deres højheder lige så mange krydderier og lige så meget bomuld De måtte befale” – Columbus til kong Ferdinand

Han lover dem guld, krydderier og bomuld, hvis blot kong Ferdinand ville støtte ham.

Columbus blev gjort til guvernør over de områder, han havde taget i besiddelse for den spanske krone. Mens Columbus var guvernør, havde spanierne sendt kolonister derover, og de indfødte blev under trussel om dødsstraf pålagt at betale en vis mængde guld eller bomuldsklæde pr. person årligt. 

Gruppe 5

1.     Hvordan forklarer bogen, at den europæiske ekspansion i Indien og Indonesien var mulig? Er forklaringen overbevisende?

     

Selvom stormogulen var imod, så hans mange vasaler det kun som en fordel, at disse fremmede dukkede op og slog sig ned på kun ubetydelige områder. Det gav nye muligheder for handel og præsenterede evt. allierede i deres mange interne stridigheder.

Senere hen var England og Frankrig så dominerende en tilstedeværelse, at man kun ringe kunne klare sig i de fortsat udviklende stridigheder uden at indgå en alliance med den ene eller den anden.

Forklarer ikke overgangsperioden...

Spørgsmål 2.

Hvad var motiverne til Portugals opdagelsesrejser?  Citaterne 1 og 2 inddrages

Portugal havde flere mål med at tage ud på opdagelse. Portugal havde før været et land der havde meget søfart. De havde været i konflikt med Araberne i Nordafrika (maurere), og derfor erobrer de den marokanske havneby Ceuta. Det åbnede for at Henrik søfareren begyndte at udforske den afrikanske kyst. Først i håbet om at finde en nemmere rute til Ghana, der havde guld. (For at undgå karavanerute gennem Sahara.)  Senere blev hovedformplet at finde en søvej til Indien. Denne vej ville man gerne finde for at kunne undgå de tyrkiske og arabiske (muslimske) mellemhandlere.

Penge var en stor motivation, da det var handel man ville med bla. Indien.

”Mosto” beskriver en handelsstation, han besøgte i 1455. Han beskriver den meget handel med Araberne, der bruger slaver som handelsvarer.

”Kong Manuel d. 1 af Portugal.” Han bifalder alle de muligheders om de nye veje har givet. Han fortæller om alle de værdifulde vare man nu kan bringe til landet og håber på, at man med Gud’s hjælp nu kan forsyne sig selv i Europa, uden alle mellemmændene.

- Kasper, Frederikke og Anne

Spørgsmål 1

1 Hvilken sammenhæng er der mellem korstogstænkningen og de tidlige opdagelsesrejser?

For de opdagelsesrejsende handler det om at blive rige eller opnå berømmelse, men kan det gøres i Jesu navn er det lettere at få det finansieret og det helliger missionen. Udsigten til en eventuel syndsforladelse kan være med til at skaffe folk, der tager med på missionsrejsen. Når folk afviste Biblen gav det missionærerne en undskyldning for at plyndre dem, frem for hvis missionærerne bare plyndrede dem noget egentligt motiv. Tanken bag korstogene var, at man ville udbrede kristendommen og dermed gøre den til den dominerende religion, hvilket var en rolle islam havde på dette tidspunkt. 

Jakob Dall, Jeppe & Marlene

3. Beskriv det portugisiske handelsimperium i Asien. Hvordan forklarer bogen at det kunne lade sig gøre? Holder disse forklaringer vand?

3.    Beskriv det portugisiske handelsimperium i Asien. Hvordan forklarer bogen at det kunne lade sig gøre? Holder disse forklaringer vand?

De asiatiske og indiske lande så ikke portugiserne som en trussel, da portugiserne virkede ubetydelig og ikke truende. Da der var mange stridigheder landene iblandt var de meget åbne over for portugiserne, da disse kunne hjælpe dem og styrke dem i forhold til deres nabofjender. Portugisernes skibe var godt nok en del bedre end de asiatiske, men derimod førte asiaterne indenfor teknologi (krudt, bogtrykkeri osv.) og var derfor ”overlegne” i forhold til portugiserne.

Vi mener det holder vand, da det virker meget sandsynligt, at asiaterne ikke følte sig truet af nogle få skibe fra Portugal. Asiaterne (og inderne) vidste jo ikke særlig meget om, hvad portugisernes bagtanker var og mest af alt vidste de ikke, hvor meget portugiserne tjente på disse handelsforbindelser og derved også hvor meget magt de fik igennem dem.

Handelsbaserne var hver for sig ikke særlig store og derved så landene dem nok ikke som trussel. Desuden var det en fordel for de lokale handelsmænd, der tjente rigtig godt på at sælge lokale goder til portugiserne. 

6. Hvad var motiverne til iværksættelsen af Columbus' rejse mod vest?

  Penge:

    - Hurtigere handel med østen, altså en kortere handelsrute.

    - Ingen mellemmænd.

    - Større lastrum i forhold til vogn. Undgå told. 

    - Søvejen er sikker. Ikke så mange pirater på dette tidspunkt i forhold til landevejsrøverne.

    - Berømmelse og rigdom for både Columbus og det spanske kongepar. 

    - Større chance for handel. Evt. monopol. 

  Prestige og respekt:

    - Columbus overbeviser dronning Isabella om, at det guld han får fra Indien kan bruges til at befri Jerusalem fra Islam. 

    - Columbus vil have oprejsning.  

sSpørgsmål 8.     Hvad var motiverne til at foretage ekspeditioner til Mexico og Peru? Inddrag citat 4 og 5.

Nogle af motivationskilderne var at konvertere folkefærdende til Kristne. Den første motivation var handel, Spanien manglede nye handelspartner og søgte derfor efter dette. Desuden kunne de tjene kassen, på at erobre Mexico. I kilde 4 står det tydeligt beskrevet, hvordan Mexico havde enorme byer med handel og rigdom, og andre goder der kunne være til Spaniens fordel. Mexico var nemme at udnytte da Spanien var langt overlegne hvad våbenteknologi angår, desuden blev de hvide mennesker set som halvguder, der ville Mexicanerne det bedste. 

Spørgsmål 4

På hvilken måde udbygges europæernes tilstedeværelse i Indien som følge af englænderne og franskmændenes tilstedeværelse?De fik oprettede handelsstationer i samarbejde med de muslimske stormoguler. Disse handelsstationer voksede sig i løbet af årerne kæmpe store og blev til sidst til byer. Byerne/ handelsstationerne bestod kun af soldater, søfolk, handelsfolk, administratorer og præster. Til sammen var de ikke mere end 50.000 i Asien.
Handelsstationerne indgik med i magtkampene, og var derfor med til at forsyne dem med våben og gav dem derudover også økonomisk støtte.

Skrevet af Christian I, Christian Lunderskov og Emma Skarsø

Vigtige fokuspunkter til "Plyndringernes tid"

- Ressourcer
- Rigdom og land
- Kapitalistisk grundlag
- Religion
- Slaveri
- Teknologi

Europa Tur-Retur

Christopher Columbus sejlede ud for at finde en direkte rute til Kina, for at undgå at skulle gå 8000 km ad Silkevejen. Dermed kunne mellemmænd i handelen fjernes. Columbus var selv overbevist om at have fundet Kina, da han gik i land i Amerika.

De Triana så Amerika først, men Columbus snød sig til dusøren ved at sige, at han havde set land tidligere. Dette tog så hårdt på de Triana, at han endte med at begå selvmord.

Slaveri, kristendom og bedre våben skulle sikre europæisk dominans over Amerika.

Guldfeberen startede allerede efter Columbus' første rejse

Atahualpa af Inkariget afviste Biblen og blev derfor angrebet og taget som gidsel af Pizarro. Som løsesum fik Pizarro 6 t guld og 12 t sølv.

I 1596 gik Spanien bankerot på trods af at de kort tid før, havde plyndret sig til at være det rigeste land.

Muskatnød blev eftertragtet, da engelske læger mente det kunne bruges til selv at kurere pest.

Historie 25/9-2013

• Amerika
• Den Katolske kirke
• Inkariget
• Rusland
• Bandaøerne
• Tulipaner

Gruppe 2

1.    Hvilke indre og ydre forhold bragte imperiet i vanskeligheder fra ca. 200 og frem? Og Hvordan forsøgte kejserne at stabilisere riget? Inddrag her Kejser Doicletians prislov fra 301
Imperiet blev for stort til at en enkelt kejser kunne kontrollere dette, så man prøvede at få flere ledere til at styre landet. Kejser Doicletians var af samme mening og han delte riget i fire dele, hvoraf to styredes af sideordnede kejsere, der bar titlen Augustus, og to af underordnede medkejsere med titlen Cæsar. Dette system fungerede kun i det tidsrum at han regerede – da han trak sig tilbage udbrød der borgerkrig imellem de øvrige kejsere. Sejrsherren var Konstantin, der videreførte Diocletians reformarbejde.

2.    Hvordan vandt kristendommen indpas i romerriget, og hvordan reagerede kejserne på denne nye religion. Inddrag citat 12 og 13 i besvarelsen
Kristendommen begyndte at brede sig fra slutningen af det første århundrede fra Palæstina til resten af imperiet. I begyndelsen appelerede kristendommen til de lavere klasser – og til kvinderne: For kristne var alle lige mennesker overfor Gud. Til sidst fandt troen også fodfæste i de højere klasse og i begyndelsen af det tredje århundrede var der kristne blandt Roms senatorer og blandt hoffets embedsmænd.
Kristendommen kom i konflikt med staten, da de nægtede at ofre til by-guderne og i 202 forbød kejseren folk at konvertere til kristen dommen og i 258 indførtes der strenge straffe for de folk, der ikke ville deltage i ofringer til Guderne: Hvis du var senator ville du få dødsstraf.
I 300-tallet skiftede kejserne strategi og en skelsættende lov om religionsfrihed, og til sidst blev kristendommen en statsreligion.
I citat 12 viser det, hvor meget at folk blev holdt øje med: de skulle ofre til Guderne. Som vi kan læse i dette citat laver Aurelius Diognese en ofringsattest om hans ofringer til guderne.

Citat 13: Man må ikke længere dyrke en religion, ved mindre man dyrker den kristne tro, som forbryder. Citat ”Det er nødvendigt, at rettighederne til religionsdyrkelse kun gives til tilhængerne af den katolske tro.”
Derudover bliver forbryderne ikke straffet ved gladiatorkampe, men i stedet får de ”en chance til” og få lov til at arbejde i en mine.

3.    Hvorfor gik Romerriget i opløsning? Forsøg at opstille økonomiske, politiske og udenrigspolitiske årsager
Flere og flere folkevandringer fandt sted, og flere og flere mennesker krydsede grænserne. Rommeriget var kæmpestort og derfor var vandringer som disse svære at undgå. Dette betød dog at de nye beboere startede deres egne samfund, med egne herskere og egne regler. Dette betød at Rommeriget gik i forfald, og kejseren styrede ikke længere landet. Rommeriget var nu en lang række lande med forskelige kultur hersker og samfund.

Spørgsmål til Edward Gibbon – Det romerske Riges forfald og undergang

1.     Hvad er ifølge Gibbon årsagerne til Det vestromerske Riges undergang?

-         Først og fremmest skyldes Romerrigets fremgang dets overdrevne storhed.

-          Derudover har Kristendommens indtrædelses sit og skulle have sagt, da dette spredtes blandt folket udover hele Romerriget, hvorefter det i 300-tallet også spredtes blandt senatet. Kristendommens dyder var de stik modsatte af dem Romerne før havde kendt til. I Kristendommen gjaldt det mere om livet efter døden.

-         Splittelsen af riget var også med til at svække Romerrigets styrke, hvilket gav  

                                          

2.     Hvordan forklarer Gibbon, at Det østromerske Rige vedblev med at eksistere?

-          

3.     Hvilken lære mener Gibbon, at hans samtid kan drage af Romerrigets undergang?

-         Det er en patriotisk borgers ret af styrke sit fædrelands interesser og ære.

-         Selv om vi lever i storhed, bør dette ikke sløre vores tanker om, at der muligvis kan opstå ukendte fjender og farer ud af den selvsamme storhed.

-         Vi har lært af de forskellige styrer, der var til stede under Romerriget:
- Tyranniet: Tyranens misbrug begrænses af folkets frygt
- Republikken: Vinder ro og stabilitet blandt folket og samfundet
- Monarkiet: Friheden og mådeholdets princippet mindskes og en sans for ære og retfærdighed vinder indtog.

4.     Kan vi bestemme tidstypiske træk i Gibbons tekst?

Romerriget et magsystems opståen, udvikling og undergang

Romerriget et magtsystems opståen, udvikling og undergang

1.     Af hvilke grunde har Romerrigets undergang alle tider været interessant?

-         Fordi at det undrer folk, hvordan et så civiliseret samfund og mægtigt rige kunde gå under. Også pga. dets store indflydelse på den vestlige civilisation.  

2.     Hvorfor ændres forklaringerne på Romerrigets fald stadig?

-         Kommer an på fra hvilke synsvinkler faldet betragtes. Forskellige kulturer tolker historien forskelligt. Kristne mente faldet skyldes guds straf mod romerne, ikke kristne mente at kristendommen undergravede riget og nazisterne mente at der var for stor en grad af raceblanding.

3.     Hvornår faldt Romerriget?

-         Delte meninger om dette spørgsmål. 284 til 324 e.Kr, hvor Konstantin gjorde Romerne kristne.

4.     Hvilke forklaringer gives der i tekst stykket på at Det østromerske Rige fortsat bestod?

-         Rigere, bedre geografiske forhold, kortere folkevandringer, angreb mod Romerriget var rettet mod vesten, utilgængeligt fra nord, konstantenoblen kunne ikke overtages

5.     Hvorfor kan vi ikke genskabe et sandt billede af fortiden?

-         Ingen tidsmaskine desværre.

6.     Hvilken opfattelse af historieskrivningen kommer til udtryk i teksten?

-         At den er utroligt subjektiv og er blevet brugt til at fremhæve egne holdninger. 

Edward Gibbon - Jonas, Winther, Mie og Liv

Spørgsmål til Edward Gibbon – Det romerske Riges forfald og undergang

1.     Hvad er ifølge Gibbon årsagerne til Det vestromerske Riges undergang?

·      Overdreven storhed skal føre til forfald (”naturlig od uundgåelig følge”)

·      Romerriget er et alt for stort hus, der kollapser

·      Hæren har for meget magt – dog har de ikke nogen magt efter Konstantin – de kan ikke finde nogen god balance i forhold til militær magt

·      Kirken bidrog også til Romerrigets forfald – Prædikener og kristendommens værdier gør folk passive og svage

·      Barbarernes pres er konstant, er en flok blevet besejret, kommer der en ny og fylder hullet

·      Der er én overkejser (i Konstantinopel), men da der er flere underkejsere rundt omkring i fx Italien, bidrager dette også til undergangen

                                          

2.     Hvordan forklarer Gibbon, at Det østromerske Rige vedblev med at eksistere?

·      Fordi man har Konstantinopel, hvor kejsermagten også ligger

·      Kejser Konstantin har nogle kompetencer og stor succes i politik

·      Han lægger et bedre grundlag end det i det vestromerske rige

3.     Hvilken lære mener Gibbon, at hans samtid kan drage af Romerrigets undergang?

·      En patriotisk borger skal fremme og støtte sit lands ære og interesser

·      Man skal ikke glemme, at der kan opstå farer, selvom der i øjeblikket virker fredeligt

·      Europæerne skal civilisere de uciviliserede folkeslag/barbarerne – Fordi europæerne er civiliserede er der ikke tyranni

·      ”Jordens vilde folkeslag er det civiliserede samfunds fælles fjende”

·      ”… men vi kan med sikkerhed gå ud fra, at intet folk vil falde tilbage til deres oprindelige barbari, med mindre naturens orden omstyrtes”

4.     Kan vi bestemme tidstypiske træk i Gibbons tekst?

·      Oplysningstiden

·      ”Bedrevidende” – det kommer ikke til at ske for dem

·      Kultur, love og religion

·      ”Naturmennesket”

·      ”Fra denne lavtstående tilværelse, som måske er menneskets urtilstand, har de gradvis hævet sig op til at beherske dyrene, at frugtbargøre jorden, at krydse over verdenshavene og at udmåle himmellegemerne og deres bane.”

·      Filosoffer skal have lov til at udvikle deres synsfelt kulturelt