FN’s erklæring om racisme, fremmedhad og racediskrimination og Niall Ferguson om imperialismen (gruppe 5)

FN’s erklæring om racisme: (2001) FN erklæring om racisme, fremmedhad og racediskrimination mener at imperialismens racediskrimination især slavehandel var en forbrydelse mod menneskeheden. De anderkender også at den europæiske kolonisme har ført til racisme, fremmedhad og racediskrimination. Den europæiske imperialisme har stadig konsekvenser i de tidligere kolonier specielt Afrika i dag. De europæiske lande er direkte skyld i store økonomiske og sociale uligheder i verden i dag. Niall Ferguson om imperialismen: (2004) Niall Ferguson mener derimod at koloniseringen har hjulpet lande til at få den status, samfundsopbygningen (demokrati), sociale og økonomiske fordele de har i dag. F.eks. Inden og Sydafrika. Han mener at briterne har gjort meget for dets tidligere kolonier.

Fra underudvikling til en ny økonomisk verdensorden

Fra underudvikling til en ny økonomisk verdensorden
De fleste tidligere kolonier har været plaget af fattigdom og sult. Disse problemer kommer af imperialismen og dens rovdrift på befolkningen og ressourcer - I Afrika kan det ses på det enorme befolkningstab grundet af flere hundrede års slavehandel.
Altså blev den europæiske magtovertagelse i disse lande skyld i, at befolkningen mistede deres selvbestemmelsesret og derved blev tvunget til at producere til koloniherrerne istedet for at producere sig selv først.

For at rette op på dette, har der siden afslutningen af 2. verdenskrig været en bestræbelse på at hjælpe de fattigste lande til at få bedre vilkår via udviklingsbistand. FN har det som en målsætning at alle lande skal bidrage med 0.7% af deres bruttonationalindkomst. (Dog bliver dette ikke overholdt af særlig mange lande)

Under den kolde krig blev begrebet "Den tredje verden" brugt for at betegne de lande, der ikke var allieret med den første eller anden verden, men dette begreb blev senere et begreb, der betegnede de fattige lande i syd.

Dette begreb er også blevet brugt til at betegne en aktivistisk udviklingsstrategi kaldet "Third-worldism" der gør det op med den europæiske dominans og tænkemåde. Dette indebar bl.a. støtte til befrielsesbevægelser, og den voksende national selvbevidsthed.

Ulandene er i dag begyndt at stille krav til de industrialiserede lande om en ny økonomisk verdensorden. Denne skulle fjerne handelshindringer for ulandenes varer og bedre priser for deres råstoffer.

Selvstændighed og demokrati

Selvstændighed og demokrati
Det var vanskeligt at få demokrati i de tidligere kolonier. De fleste nye stater har været igennem perioder med undertrykkende militærstyre eller korrupte familiedynastier og indgriben i valgene er sket i mange lande.
Typisk blev landets værdifulde ressourcer ikke fordelt ligeligt ud, men blev istedet fordelt ud på et fåtal af de lokale eliter. Dette skabte en stor ulighed og fattighed i landene.

Dog har befolkningen krævet at få frihed, demokrati og økonomiske muligheder: I Latinamerika blev militærstyret afløst af bæredygtige demokratier ved fredlige midler op gennem 1980'erne. Derudover bled det sydafrikanske apartheid-system afskaffet gennem forhandlinger i 1990'erne. Denne ændring gjorde, at landet gik fra et hvidt og undertrykkende mindretalsstyre til et flertalstyre, hvor alle stemmer var lige.

Statebuilding
Statebuilding går ud på at skabe politiske insitutioner som regeringer, paralamenter, domstole og politiske partier.
Hvis disse skulle fungere, skal der også skabes tillid mellem regeringen og befolkningen: Det vil sige, at regeringen lytter til folket.
For at gøre god brug af ressourcerne skal der også laves et regelsæt, der fordeler ressourcerne ud velfærdsskabende institutioner: Vejvæsen, hospitalsvæsen og militær.

Nation-building
Skabelse af nationalitetsfølelse (sammenhold) igennem et fælles samlingspunkt. Dette kan være svært i Afrika, hvor landene består af flere forskellige etniske grupper, der typisk taler flere forskellige sprog.

Midler til nation-building
Fælles sprog
Flag
Nationaldage
Sport

Side 9-10 + 139

1542: Las Casas, beretter om hvor forfærdelig Spanien har væres mod deres kolonier

·      England støtter kampen mod Spaniens grusomheder, for at dæmpe fokus på deres.

Befolkningstallet før Columbus er uvist, men man anslår at ca 80-90% af den indianske befolkning døde i de efterfølgende hundrede år.  (Sygdomme, massakre & tvangsarbejde)

Europæernes tilstedeværelse i Asien, påvirkede næsten ikke Asiaterne, før industrialiseringen.

Afrika blev indtil sidste halvdel af 1800-tallet, blev Afrika primært påvirket af slavehandel. Slavehandlen startede allerede tilbage i år 1000 med eksport til arabiske lande, dog i en meget ligge grad sammenlignet med den transatlantiske slavehandel, der begyndte i 1500-tallet.

Man anslår at ca. 12 millioner afrikanere blev fragtet over Atlanten.

I slutningen af 1800-tallet begyndte en Europæisk opdeling af Afrika.

·      Kunne lade sig gøre pga. Europæernes våbenteknologi.

·      Denne opdeling betragtedes af andre som en avanceret ”storvildtsjagt”

à

I slutningen af 1800-taller ledte dette til at Europæerenes forhold til andre folkeslag blev præget af racisme. En racisme begrundet af en følelse af overlegenhed og forpligtigelse til at udbrede Europæiske civilisation. Racismen kan også ses, som et forsøg på at udrydde lavt stående racer.

Under 2. Verdenskrig skete denne Racisme, dog internt, hvilket IKKE var acceptabelt.

Imperialismen, var et væsentligt skridt mod globaliseringen, fordi det skabte kommunikations og transportmuligheder.

Samtidigt blev der skabt en stor ulighed mellem rig og fattig.

Gruppe 3: s. 161-162

-         BRICS-landene

o   Landene er Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika

o   Var gået sammen og lavet et råd, hvor de havde diskuteret at hvis det gik galt med europas økonomi så ville de skride ind og hjælpe

o   Brasilien og Rusland var vigtige leverandører af råstoffer

o   Kina og Indien er de store producenter

-         Modernisering eller afhængighed

o   Klassisk moderniseringsteori: landene skal igennem en række faser hvor de økonomiske og sociale forudsætninger blev etableret hvilket skal resultere i at de blev selvopretholdende

o   Hvis de kapitalistiske lande (metropoler) i Nordamerika og Europa udvikler sig så medfører det at tidligere kolonierne og de uudviklede lande går i stå (periferi)

o   En udviklingsproces kan også forekomme i afhængige lande, den udviklingsproces der så foregår, er dog kun for de rige, der bliver altså et større socialt skel. Dem der så kommer til magten vil give magten til familie, man får altså én klan der sidder på al magten.

-         Efter kolonitiden

o   Man kan stadig se sporerne af at det har været kolonier

o   Magthaverne har gået i skoler med europæisk baggrund

o   Kolonilandene fik uddannelse og begyndte dermed at tænke som europæere

o   Der er stadig kolonisering, det er bare på en anden måde, Danmark er i øjeblikket verdens største kolonihaver

2 Robert Guest: Hvorfor er Afrika så fattigt?

2 Robert Guest: Hvorfor er Afrika så fattigt?
Journalisten og forfatteren Robert Guest prøver at analysere, hvorfor Afrika er så fattigt i bogen "The Shackled Continent" fra 2004. Han opremser først de forskellige holdninger og meninger om, hvorfor Afrika er så fattigt. De er bl.a.:

• Placeringen/klimaet - Afrika er i troperne
  93% af befolkningen i de 32 rigeste lande lever i et tempereret klima, mens de fattigste lande oftest ligger i troperne.
  - Sygdomme: Malaria, gul feber, ebola, forskellige parasitter o.s.v.

• Afrikas historie: Traumer fra europæernes kolonisme er skyld i de nuværende problemer for kontinentet, men den transatlantiske slavehandel sluttede i det 19. århundrede, mens den i Asien fortsatte i flere årtier, og Asien blomstrede, i modsætning til Afrika, stærkt efter kolonisterne forlod kontinentet.

• Steve Biko - Anti-apartheid-aktivist: "koloniseringen af sindet"
  - Dog er 70% af nulevende afrikanere født efter selvstændigheden

Afrikas befolkning udgør 10% men deres samlede verdenshandel udgør kun 2%. Hvorfor?

I sidste ende kommer Rober Guest frem til, at Afrikas fattigdom skyldes, regeringernes manglende lederskab og vilje til at tage ansvar. De svigter befolkningerne, og har ikke taget teten til at lede landet frem.


Punkter vi synes Robert Guest udelader:

• Kolonisterne rippede Afrika for deres ressourcer, mens de i Asien mere koloniserede.
• Grænser danner etniske grupper
• Postkolonial indflydelse 

Kilde: Jawaharial Nehru: De alliancefrie lande, 1955 fra Grubb s. 165-167

Arbejdsspørgsmål:

1.     Hvad er kildens ophavssituation?

Det er en tale ved stiftelsen af de alliancefri landes bevægelse, taleren er Indiens premierminister.

2.     Hvad argumenterer Nehru for i talen? Og på hvilken måde og med hvilke argumenter?

De alliancefri lande behøver ikke vælge side, det vil være skidt for deres frihed at vælge en side og det vil gå ud over deres udvikling.

De er hverken kommunister eller antikommunister, det vil derfor ikke give mening at tilslutte sig en af blokkene

3.     Hvorfor er der behov for en tredje vej?

Hvis verden er delt vil det være uundgåeligt at der opstår krig.

4.     Hvilke konsekvenser kan det få for landene hvis de ikke passer på?

De kan blive tvunget ind i en blok.

5.     Hvordan kan vi anvende kilden, og hvad siger det os om perioden efter 1945/afkoloniseringen?

Den fortæller noget om den nationalisme de nye lande har

Kilde: Jawaharial Nehru - spørgsmål 3

USA var anti-kommunister og Sovjetunionen var kommunister.

”jeg kender mit folk. Men jeg ved også, at hvis vi støtter os til andre, lige meget hvilken stormagt det er, hvis vi bliver afhængige af støtte fra dem, så bliver vi svage.

Asien ville være uafhængige, for at undgå at være under styre af en stormagt. 

3.. Hvorfor var Storbritannien og Frankrig ude af stand til at holde fast på deres kolonier?

Fordi kolonierne efterhånden forlangte at blive selvstændige og kolonimagterne have også økonomiske problemer, Eftersom Japan også under 2. Verdenskrig fjernede ”regeringen” i kolonierne, gjorde det at især de asiatiske kolonier begyndte at få denne ide om et selvstændigt land. Storbritannien valgte at give afkald på deres store koloni – Indien, de andre kolonier følger dermed efter, dog er Frankrig og andre kolonimagter ikke lige med på den med det samme og der opstår her nogle årelange krige.

5. Hvilken forskel var der på Fransk og Engelsk kolonipolitik

5. Hvilken forskel var der på fransk og britisk kolonipolitik?

• Især Frankrig havde en tendens til at tro at kolonierne skulle bevarer en tæt tilknytnings til kolonimagten (s. 184)
• Begge havde tænkt sig ikke at give slip på Afrika foreløbigt(s. 185)
• Ved afkoloniseringen gav Stor Britanien afkald på deres kolonier i Indien, hvorimod Frankrig forsøgte at fastholde deres kolonier, som resulterede i en 8 års krig, som de tabte. (s. 185)
• Asien var længere fremme i skoene i forhold til Afrika, så man mente at Afrika skulle hjælpes.
• Mange europæere udvandrede til Afrika, som gav Afrika en følelse af skulle holde på kontinentet.
• Ud fra ovenstående punkter kan vi konkludere at Frankrig var mindre villige til at give afkald på "deres" kolonier. 

1. Spørgsmål - Gør rede for faserne i afkoloniseringen

1. fase er perioden fra 1945-1954 uafhængighed til Mellemøsten og Asien (her er især 

Indien interessant)

2. fase er perioden fra 1956-1966 her får Afrika deres uafhængighed

3. fase er perioden fra 1975-1994 her forsvinder de sidste rester af europæisk kolonisme (især

befrielsen af de portugisiske kolonier efter en årelang befrielses kamp er interessant)

     -  3. fase slutter med det frie valg i Sydafrika

Spørgsmål 4 - Storbritanniens holdningsmæssige ændring omkring 1. VK

1.      Hvilke holdningsmæssige ændringer skete der i Storbritannien omkring Første verdenskrig? (sammenlign her citat 4, med 1,2 og 3 – hvad er forskellen?)

a.       Holdningen for briterne i artiklen er sarkastisk og kritisk. Den sætter deres egen tanke om at være ophøjet og over de indfødte til diskussion.

b.      De indfødte indbyggere i kolonierne føler de bliver stødt væk omkring 1. verdenskrig.

c.       Citat 2 og 4 er fra omkring 1. verdenskrig og giver et dårligt indtryk af imperiet. Citat 4 giver en indtryk af, at briternes verdensopfattelse er totalt forandret. De skal ikke længere redde verden eller tage hånden over de indfødte.

d.      Citat 1 og 3 er fra forholdsvis efter 2. verdenskrig. De indfødte har en anden vision, som nok er en naturlig følge af frastødelse. Briterne viser en arrogance og lægger en positiv vinkling på deres tilstedeværelse. 

Afkolonisering - spørgsmål 6

6.    Hvilken betydning havde de ændrede internationale magtforhold efter Anden Verdenskrig for afkoloniseringen? Hvordan var USA's og Sovjetunionens syn på kolonialisme?

Efter krigen var der kun 2 stormagter: Sovjetunionen og USA.

USA var modstander af opretholdelsen af de gamle europæiske koloniimperier, da de fremhævede folkets selvbestemmelse. Dog var de meget indstillet på, at de selv skulle øve indflydelse på kolonierne.

Det vil sige, at USA gerne ville have, at kolonierne var uafhængige, men samtidig skulle disse være indstillet på at ville handle med Amerika og være åbne for Amerikanske investeringer.

Sovjetunionen så det som, at jo færre kolonier, de vesteuropæiske stormagter havde, jo mindre magt havde de også. På den måde, kunne Sovjetunionen alliere sig med kolonierne og derved fremme kommunismen frem for kapitalismen.

I nogle tilfælde ville kolonimagten beholde deres kolonier med magt (Algeriet, Vietnam og de portugiske kolonier), men fik i stedet skubbet disse over i Sovjetunionens arme.

FN begyndte også at lægge mere pres på dem, der styrede kolonierne, og hvis stormagterne ikke ville give deres kolonier selvstændighed, skulle stormagten aflægge en årlig rapport til FN.

Spørgsmål 2. Hvad var baggrunden for fremkomsten af nationalistiske bevægelser i kolonierne

Spørgsmål 2: Hvad var baggrunden for fremkomsten af nationalistiske bevægelser i kolonierne?

S. 187 ”Verden efter 1914”: De er blevet klogere, eftersom de er blevet uddannede af europæerne, og begynder dermed, at blive klar over den økonomiske udnyttelse der finder sted af deres ressourcer og folk. Grundet den europæiske indflydelse vil de have selvstyret tilbage.
Da den beskedne elite af jurister, journalister, forretningsfolk og administratorer, som var blevet europæisk uddannede, blev sat til at styre forretningerne i landende/kolonierne, men selve exporten af varerne stod de hvide for, hvormed alt overskuddet røg til Europa. Dette gav dem en lokal magt, men hvad kan den bruges til, når de ikke kan høste overskuddet af det i udlandet?
Med 1. VK  blev de informerede om selvbestemmelsesretten med fredsslutningen.